Patientinformation

Koloskopi

Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tyktarmen. Den bruges til at finde årsagen til blod i afføring, ændret afføringsmønster, jernmangel eller mistanke om polypper og tarmkræft.

Hvad er koloskopi?

Ved en koloskopi føres et bøjeligt, fingertykt skop med kamera op gennem endetarmen og videre gennem hele tyktarmen. Lægen kan undersøge slimhinden, tage vævsprøver og fjerne polypper i samme seance. Undersøgelsen tager 20–45 minutter og foretages typisk med beroligende og smertestillende medicin.

Hvornår er koloskopi relevant?

  • Blod i afføringen eller positiv afføringstest
  • Ændret afføringsmønster i mere end 4 uger (diarré, forstoppelse, smal afføring)
  • Uforklaret vægttab eller jernmangelanæmi
  • Vedvarende mavesmerter i nedre del af maven
  • Opfølgning efter polypper, tarmkræft eller ved arvelig tarmsygdom

Koloskopi vs. gastroskopi

Koloskopi og gastroskopi er to forskellige kikkertundersøgelser, der ser på hver sin del af mave-tarmkanalen. De vælges ud fra symptomerne:

Koloskopi (nedre)

Tyktarm og endetarm. Bruges ved blod i afføring, ændret afføring eller mistanke om polypper.

Nasal gastroskopi (øvre)

Spiserør, mavesæk og tolvfingertarm via næsen. Bruges ved halsbrand, mavesmerter, synkebesvær og mistanke om mavesår.

Læs om nasal gastroskopi →

Få lavet koloskopi hos Kirurgen.dk

Hos Kirurgen.dk i Charlottenlund udfører speciallæge i kirurgi koloskopier dagligt. Du kan henvises via egen læge, eller kontakte klinikken direkte for tidsbestilling og spørgsmål.